Da den første tiltrotator blev lanceret i 1986, betød det en helt ny måde at arbejde med en gravemaskine på. Pludselig var gravemaskiner mere end bare det – de blev til fuldt udstyrede redskabsbærere.

"Maskiner udstyret med en tiltrotator blev hurtigt meget populære på arbejdspladserne, da de var fleksible. Brugerne blev meget dygtige til at håndtere tiltrotatoren og finde nye arbejdsmetoder, som tidligere ikke var mulige at udføre med en gravemaskine", fortæller Sven-Roger Ekström, der har arbejdet med Rototilt lige siden de første afgørende år.

I 1990'erne var fokus rettet mod at udvikle flere modeller med øget holdbarhed, og produkterne blev løbende forbedret. Da RT-serien blev lanceret, kombinerede den for første gang et støbt rotorhus med et oliefyldt rotorlegeme – en innovation, der i høj grad forbedrede både driftssikkerheden og slidstyrken, og som Rototilt stadig er alene om i branchen i dag. Senere, i begyndelsen af 2000'erne, begyndte den tekniske udvikling for alvor at tage fart.

Styresystemerne ændrede alt

Da man havde en stabil platform med RT-serien, og maskinerne blev mere avancerede, åbnede der sig nye muligheder for at udvikle mere avancerede styresystemer. Fra introduktionen af grabmodulet i 1998 til nye styresystemer og håndtag, der gjorde kørslen mere enkel og kontrolleret, blev det klart, at en ny digital æra var på vej.

"For brugeren blev det et stort skridt fremad. Pludselig kunne man styre funktionerne på en helt ny måde. Udviklingen skete utroligt hurtigt, og alle ville have styresystemerne. Det blev nemmere at betjene gravemaskinen, og man blev hurtigt bedre til også at håndtere tiltrotatoren", fortsætter Sven-Roger.

Rototilts første egenudviklede styresystem, PropPlus, introducerede proportionale funktioner med mulighed for nøjagtig betjening og impulsfunktion – funktioner, der stadig bruges og værdsættes i dag. I den forbindelse blev der også lanceret et redskabsprogram, der bl.a. omfatter skovle, asfaltskærere og pallegafler, som er specielt tilpasset til brug med tiltrotator.

Derefter fulgte flere år med fortsat modeludvikling. Visionen var tydelig: Der skulle være en tiltrotator på hver gravemaskine, og snart omfattede sortimentet maskiner fra 1,5 til 30 ton.

Sensorer danner grundlaget for den næste generation

Både systemer, mekanik og hydraulik blev hurtigt udviklet på fabrikken i Vindeln. I begyndelsen af 2010'erne blev behovet for at samle alle nye innovationer i en sammenhængende serie derfor stadig tydeligere. I forbindelse med oprettelsen af Rototilt Group AB blev R-serien derfor lanceret. Den introducerede flere vigtige nyheder, herunder det egenudviklede styresystem ICS, positioneringsløsningen RPS og sikkerhedslåsen SecureLock – et stort skridt fremad for sikkerheden og produktiviteten på arbejdspladsen.

"Indførelsen af ICS, SecureLock og QuickChange var det næste store skridt i udviklingen. Da begyndte vi for alvor at bruge sensorer. Muligheden for hurtigt at skifte redskab eller sætte tiltrotatoren til side var en stor forandring, og lanceringen skete som følge af en stigende efterspørgsel på markedet", fortæller Sven-Roger.

Elektrificering, effektivitet og smartere maskiner fortsatte i de første år af 2020'erne med at dominere samtalerne i byggebranchen. Da Rototilt i 2022 lancerede RC-serien til gravemaskiner mellem 1,5 og 43 ton, var det et tydeligt svar på denne udvikling. Serien udgjorde endnu et skridt i retning af øget effektivitet og digital integration, samtidig med at nyudviklede håndtag og styresystemer gav føreren et helt nyt niveau af kontrol. Den nye serie af tiltrotatorer indebar også et stort fremskridt for tiltrotatoren RC9, der med sin størrelse gav et helt nyt segment adgang til alle fordelene ved en tiltrotator. Lanceringen banede desuden vejen for fjernsupport, og det ændrede mulighederne for service og support i marken.

Vi kan konstatere et tydeligt tilbagevendende tema gennem tiltrotatorens levetid. Siden 1986 har produktudviklingen grundlæggende handlet om tre ting: at gøre tiltrotatorkonceptet tilgængeligt for flere, at gøre produktet så brugervenligt som muligt og at gøre merværdien for slutkunden så stor som muligt. Spørgsmålet er nu: Hvad bliver den næste store ting?