15/10/2025
Presse
"Komatsus valg af Rototilt som deres første integrerede tiltrotator er resultatet af et tæt samarbejde. Vi oplever i øjeblikket et stærkt momentum, hvor maskinproducenter viser stor interesse for integration med tiltrotatorer", siger Stefan Bergström, VP for marketing og salg hos Rototilt Group AB.
"Dette samarbejde markerer et vigtigt skridt i Komatsus bredere strategi om at støtte integrerede løsninger, der forbedrer produktiviteten og fleksibiliteten hos kunderne", siger Rob Macintyre, produktchef hos Komatsu Europe.
Smart plug & play-løsning
Fra september 2025 vil Komatsus helt nye PC220LC/LCi-12 kunne fås med fabriksmonteret klargøring til tiltrotatorer fra Rototilt.
"Teknikerne hos Komatsu har ekstremt høj kompetence, og gennem et produktivt samarbejde lykkedes det os at udvikle en ægte kvalitetssikret, fabriksintegreret plug & play-løsning. Tiltrotatorsystemet kan tilpasses entreprenørens behov og præferencer, f.eks. med det hydrauliske redskabsfæste QuickChange", siger Stefan Bergström.
Stefan Bergström mener, at udviklingen generelt går i retning af en voksende efterspørgsel på markedet efter denne type integrerede løsninger, især nu hvor interessen for tiltrotatorer er stigende på verdensplan.
"I Skandinavien har tiltrotatorer længe været standarden, men vi ser også en stabil vækst i Europa, Asien og andre dele af verden. Flere og flere opdager, at vores tiltrotatorer gør gravemaskiner mere sikre og effektive med bedre præcision og lavere energiforbrug. Det gør timingen perfekt for Komatsu, når de tilbyder denne løsning til deres kunder", siger han.
Drevet af kundernes ønsker
"Komatsu er forpligtet til at muliggøre en problemfri integration af redskaber, der medfører en væsentlig kundeværdi", siger Rob Macintyre. "Vores samarbejde med Rototilt er et glimrende eksempel på vores engagement – vil vil levere en fabriksintegreret plug and play-løsning, der forbedrer produktiviteten og præcisionen for vores kunder".
"Som følge heraf kræver den nye PC220LC/LCi-12 kun få tilslutninger mellem maskinen, tiltrotatoren og controlleren. Derudover har maskinen også programmerbare styrehåndtag med integreret tiltrotator-funktionalitet som standard", forklarer Macintyre.
Med den nye "intelligente Machine Control 3.0" på PC220LCi-12 kombineres nem integration og unikke funktioner til styring af tiltrotatoren. Ikke blot kan systemet kontrollere rotation og tiltning, det har også funktioner såsom kontrol af arbejdsstilling, der automatisk fastholder tilkoblingens retning, så det bliver nemmere for føreren at grave og afrette med en tiltrotator.